Min totale livsstilsændring: Skal vi vædde med at jeg når i mål?

Min totale livsstilsændring: Skal vi vædde med at jeg når i mål?

Min nært forestående cykeltur “Sjælland rundt 2013” og den bagvedliggende historie har på det seneste givet anledning til megen interesse.

D. 29. juni sætter jeg mig på cyklen for at gennemføre Sjælland Rundt. Når jeg krydser målstregen er det samtidig en slags symbolsk målstreg for en stor livsstilsændring jeg har været igennem de sidste år.

Fra tidligere at være misbruger af hash, en barndom fyldt med traumatiske minder og mobning, kontanthjælpsmodtager, at være droppet ud af 8. klasse og at have været seriøst overvægtig, har jeg taget ansvar for mig selv og mine nærmeste og knoklet på for at vende mit liv til det bedre.

Jeg vælger at dele min historie, i håbet om at andre derude måske vil kunne bruge den som inspiration.

I bunden af indlægget vil du finde information om indsamlingen, og se hvem der har valgt at støtte.

Historien bag

Hvis vi kort skal opsummere min rejse til hvor jeg er i dag, kan vi starte ved en hændelse der sker i min tidlige barndom, omkring de 5 år. Jeg er offer for et overgreb af seksuel karakter, og jeg forstod ikke på daværende tidspunkt hvad der egentlig var foregået. Det er først en del år efter, da det pludseligt som et fortrængt minde dukker op flere gange dagligt at jeg reelt forstår hvad der skete og der bliver handlet.

Sideløbende bliver mine forældre skilt, jeg får afvide jeg er adopteret på min fars side, og jeg må igennem intet mindre end 7 skoleskift startende i 2. klasse (de fleste i skift er foregået perioden 2000-2002) pga. gentagne flytninger med min mor, og min søster og jeg var for unge til at sige fra og måtte derfor finde støtte i hinanden. Dette medfører at jeg til sidst ikke kan finde mig tilrette samme sted i en længere periode, og det ender med at jeg bliver smidt endeligt ud halvvejs inde i 8. klassetrin, da jeg ikke kan indordne mig skolens reglement.

Jeg forsvinder lidt i systemet og bliver placeret på en produktionsskole i en alder af 14 år. Mine tanker og ambitioner for fremtiden var mildest talt ikke eksisterende. Jeg røg ud i et miljø der endte med et hash misbrug og uheldige bekendtskaber. Dog har jeg også nogle af de bedste stadig derfra.

Flyttet hjemmefra som 15-årig

Da jeg er 15 år vælger min mor endnu en gang at rive rødderne op (eller mangel på samme) og flytte fra Kalundborg området, til en boligblok i Brøndby strand.

Kort forinden den melding, møder jeg min en sød pige som er familie til en af de bekendte i miljøet.

Jeg nægter at give afkald på endnu et ”liv” og trodser min mor ved at stikke af hjemmefra, få timer efter vi er flyttet, hjem til min daværede kæreste og hendes forældre – jeg har ikke boet hjemme siden.

Far som 16-årig

Kort tid efter finder vi ud af at min kæreste er gravid og at jeg i en alder af 16 år står til at blive far. En opgave jeg dengang ikke så som den store udfordring, men man bliver da heldigvis klogere. Vi bliver forældre til en herlig dreng vi vælger at navngive Kian.

Hvad angår arbejde og uddannelse måtte jeg nu til at gøre mig tanker omkring dette, men det blev aldrig til mere end tanken og jeg sidder fast på kontanthjælp de næste mange år frem, med forsømte aktiveringstilbud (og den kontante straf deraf) samt adskillelige nye gældsposter.

Jeg havde hang til de nemme løsninger og hoppe over hvor gærdet var lavest.

180 grader

En dag i 2009 husker jeg at der går et lys op for mig, jeg sidder og funderer over mit liv og det ansvar jeg har valgt at påtage mig som forældre.

Jeg ønsker at være et forbillede, det forbillede jeg altid selv har manglet. Jeg begynder at lede efter inspiration til en mere positiv vinkel på tilværelsen og kan på den front blandt andet anbefale at tage et kig på Martin Thorborg, Rolf Høgh eller Soulaima Gourani’s forskellige skriverier og videoer – det hjalp mig videre og igang med at tænke på en helt ny og anderledes måde!

Her er det jeg begynder at se indad og vende det negative til positivt og på få år, gå fra kontanthjælp til at arbejde med det område jeg allerhelst kunne tænke mig – online markedsføring. Det er en hel historie for sig selv.

Fokus på fysikken

Efter at have vendt min mentale tankegang og situation, ønsker jeg at fysikken følger trop.

Jeg er overbevist om at vejen frem er at gå grundigt til værks fra start og jeg er sikker på at jeg har fundet vejen frem til den eneste mirakelkur på markedet der virker – jeg vil gerne dele den med dig, den hedder viljestyrke!

Det handler om at sætte sig et mål, der for både dig selv og andre kan virke grinagtigt. Jeg satte mig målet at smide 30 kilo og cykle “Sjælland Rundt” året efter.

Tro mig, den måtte jeg høre meget for i starten – især da jeg efter at have købt en ny mountain bike, som skulle være startskuddet til min træning og vejede 133 kilo, måtte opgive første tur efter blot 1 kilometer på lige strækning grundet udmattethed.

Et år efter siger vægten nu -30 kilo og om under 2 måneder gennemfører jeg “Sjælland Rundt” med flere tusinde kilometer tilbagelagt siden start. Basta.

Michael2012 Michael2013

Så for at gøre en lang historie kort…

Nedturen i mit liv medførte en generel forfalden fysisk tilstand. Jeg satte mig for at vende den, hvilket kickstartede en overordnet positiv spiral i hele mit liv, og har bragt mig til hvor jeg er i dag. Nu er jeg så tæt på det mål jeg har sat mig – Den meget håndgribelige målstreg, som også er et symbol på at jeg er kommet ud på den anden side, stærkere, klogere og med mere mod på livet. Når jeg krydser målstregen går fokus fra overlevelse til at jeg nu kan omfavne alle muligheder verden byder på.

Hjælp mig, med at hjælpe andre!

Jeg vil bruge mit personlige projekt til at samle et minimum af 50.000 kr. ind til Julemærkefonden. Det vil jeg fordi at Julemærkehjemmene gør en kæmpe forskel for børn, som har nogle af de problemer jeg havde. Julemærkehjemmene giver børn en lysere fremtid og mod på livet – og det fortjener alle, specielt børn.

Aftalen er simpel, krydser jeg målstregen d. 29 juni efter at have gennemført ruten, så doneres det lovede beløb direkte fra sponsorene ind på Julemærkefondens konto.

Målet er at nå et samlet beløb på minimum 50.000 – skal din virksomhed være med?  Så fang mig på mail: michael@chmp.dk – du er også velkommen til blot at skrive en hilsen!
Klik her hvis du vil støtte som privat

Update efter løbet!
Mange tak for den utrolig store opbakning fra alle fronter, det er overvældende og betyder alt for mig!
Tak fordi i hjalp mig med at nå i mål, hver og en :-)




Indsamlingen nåede op på 54.100 kroner!

Bigum&Co10.000 kroner
Amino5.000 kroner
Psykologernepaatorvet5.000 kroner

 

Alpha Media5.000 kroner
Online synlighed2.500 kroner
Nielco IT2.000 kroner

 

Smukthjem2.000 kroner
Rolf høgh - resultatskaber2.000 kroner
Joakim Kruse1.500 kroner
Beruf1.200 kroner
Toprobot1.000 kroner
Workaway1.000 kroner
Webtuner1.000 kroner
Kalundborg Helseklinik1.000 kroner
Sliknet1.000 kroner

 

Inspire Analytics1.000 kroner
Jens Balle1.000 kroner
Seotext - En del af Move Marketing Co., Ltd.1.000 kroner

 

Solutio1.000 kroner
Nordisk radon måling1.000 kroner
Adwiz1.000 kroner

 

Henrik Bautz500 kroner
Flairshare500 kroner
Agera500 kroner

 

Mobilpriser500 kroner
Uhrbrand Coaching500 kroner
Borde og stole500 kroner

 

Dannisko500 kroner
Alor - sexshop500 kroner
Living Plus300 kroner

 

Ulstrup og kjær trading300 kroner
Abonnementpriser.dk300 kroner
Mobiltjek300 kroner